Juli 2023
Juni 2023
Maj 2023
April 2023
Den Konservative Klubs Generalforsamling onsdag d.19. april 2023.
Referat af indlæg af tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen.
Bent Isager-Nielsen indledte sit foredrag med at fortælle, at han har skrevet flere bøger, bl.a. en af dem med titlen ” Man jager et bæst og fanger et menneske”. Dette budskab var også et gennemgående tema i det videre indlæg.
Alle mennesker kan slå ihjel, men det betyder ikke, at alle mennesker bliver mordere lød det fra den tidligere drabschef, han fortsatte med, at hans erfaring var, at når en person blev dræbt, var det i mange tilfælde en bekendt af offeret, man skulle lede efter. Selvfølgelig kan det også ske at et offer møder en tilfældig ”drabsmand”, med henvisning til Filippa sagen, som heldigvis endte godt, da politiets indsats var effektiv og ikke mindst med hjælp fra borgerne.
Bent Isager appellerede også kraftigt til, at befolkningen ikke med det samme brugte ordene ”vedkommende må være psykisk syg”, dette ord rammer en stor del af den danske befolkning, som har fået diagnosen psykisk syg, og de skammer sig derfor over diagnosen, når den bruges i sammenhæng med at være kriminel.
Man kunne efterfølgende stille spørgsmål til Bent Isager, og en ville gerne vide, om der var nogle sager i drabschefens mange år i politiets tjeneste, der ikke var opklaret. Det måtte drabschefen indrømme, der var især to.
Den ene var Joachim sagen, det var en lille dreng på 6 år, som havde fået lov til at gå til bageren for sin mor, han kom aldrig hjem men blev fundet dræbt af flere knivstik. Heldigvis blev sagen opklaret ca. 3 år senere ved et tilfælde, da der opstod flere sager af samme karakter, og drabsmanden blev anholdt.
Den anden sag var fra Bornholm, nemlig drabet på Connie Svendsen i 1997, selv om drabsmanden havde efterladt sig talrige spor i Connies lejlighed, er sagen aldrig blevet opklaret, og det gør ondt på den erfarne drabschef. Men hvem ved? Måske en dag? Så lykkes det.
Stor tak til Bent Isager-Nielsen for et spændende og informativt indlæg
til klubbens Generalforsamling.
ref. Eva Andersson
Møde med Folketingsmedlem Mona Juul d. 12.04.2023 på Christiansborg
Vi kunne ønske, at flere var mødt op til dette arrangement, men det skal ikke gøre oplevelsen ringere for de 12 medlemmer, som mødte en frisk og veloplagt Mona Juul (trods tidspunktet kl. 17.30) og sikkert en meget travl dag for Mona. Vi blev ført op til det smukke værelse, hvor Grønlandsrådet holder deres udvalgsmøder, og blev bænket om et stort rundt bord.
Mona Juul er en erhvervskvinde, som altid har følt sig som konservativ, derfor kom lysten til at stille op for partiet i 2019. De personlige stemmer 3.846 førte Mona direkte til Christiansborg som den eneste konservative kandidat fra Østjyllands Storkreds. Mona blev genvalgt i 2022 med 3.695 personlige stemmer.
Ved sidste valg blev den konservative gruppe desværre reduceret til 10 medlemmer, derfor har Mona 7 ordførerskaber, som strækker sig fra gruppenæstformand-energi-og forsyningsordfører- erhvervsordfører- forbrugerordfører- IT og digitaliseringsordfører- klimaordfører og til sidst turismeordfører. Så det er absolut ikke et fritidsjob at sidde i Folketinget.
Mona Juul har med sin baggrund i Erhvervslivet stor fokus på – HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA –
INDEN VI BRUGER DEM. Hun tilføjer med et smil, der vokser ingen pengetræer på Christiansborg, selv om man skulle det. Andre områder som Monas hjerte banker for er hospitaler og sundhed – miljø og klima – skat – og ældre politikken.
Der var tid til at stille spørgsmål, inden vi gik ned i Snapstinget for at spise.
STORT TAK til Mona Juul for et informativt og godt møde.
Eva Andersson
Denne smukke dame Den Konservative Klubs æresmedlem, Lis Søkvist kan i dag den 11. april 2023 fejre sin 95 års fødselsdag.
Lis ønskes et STORT TILLYKKE med den flotte runde dag.
Tak for den store støtte og hjælp til Den Konservative Klub igennem mange mange år.
Frederiksberg den 21. marts 2023Indkaldelse til
Ordinær generalforsamling
Onsdag den 19. april 2023 kl. 19.00
Mødested: Restaurant Allègade 10, 1. sal, 2000 Frederiksberg.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af dagsorden i henhold til vedtægter.
3. Formandens beretning
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 2022
5. Fastsættelse af kontingent for det kommende år (2024)
6. Valg af bestyrelse:
a. Formand
b. Øvrige bestyrelsesmedlemmer
c. Suppleanter
7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant (alle for et år ad gangen).
8. Behandling af indsendte forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest 12. april 2023
9. Eventuelt.
Ad punkt 6 b: Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Eva Andersson, Jørgen Maibom,
Jette Bank og Kirsten Moldam.
Ad punkt 6c: Nuværende suppleanter 1. Torsten Svensson 2. Birte Knutsson.
Ad punkt 7: Nuværende revisorer er John Hansen og Mogens Lønborg og nuværende sup-
pleant er Erling Dreisler
Som indledning på generalforsamling kommer fhv. drabschef og leder af rejseholdet Bent IsagerNielsen, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, og fortæller lidt fra sin tid i politiet.
Efter generalforsamlingen bydes der på 2 stk. smørrebrød 2 glas vin/øl eller vand samt kaffe/te
for 250 kr. pr. person. Tilmelding til kasserer Jette Bank tlf. 6134 2116 senest den 17. april 2023
beløbet bedes indbetalt på klubbens konto: Reg. nr. 1551 konto nr. 6053 548. Husk at anføre
navn.
Med venlig hilsen
Nikolaj Bøgh
Formand
Frederiksberg den 16. marts 2023
Kære medlemmer af Den Konservative Klub
Bestyrelsen vil hermed gerne invitere til møde på Christiansborg med Det Konservative Folkepartis erhvervsordfører, klimaordfører m.m. Mona Juul, som vil fortælle om
aktuel politik.
Mødet finder sted onsdag den 12. april kl. 17.30. Man bør være ved besøgsindgangen til Folketinget i Rigsdagsgården (ved Store Trappe) senest 17.15.
Efter mødet er der mulighed for at spise i Snapstinget, hvor Mona Juul også deltager.
Her har vi bestilt dagens ret samt et glas vin eller en øl/vand.
Pris for deltagelse i spisningen er pr. deltager kr. 225,-. Beløbet bedes betalt samtidig
med tilmelding til reg.nr. 1551 konto 6053 548, hvis man ønsker at spise med. Husk
at anføre navn.
Tilmelding til klubbens midlertidige sekretær Torsten Svensson på mail:
mail@lethsvensson.dk senest søndag den 9. april kl. 19.00.
Med venlig hilsen
Nikolaj Bøgh
Formand
Marts 2023
Tirsdag d 28 marts kl. 15.00 mødte 16 medlemmer op, ved Holmens kirke til en rundvisning.
Vi blev mødt af en inspirerende og vidende rundviser Anne Lilballe, som viste os rundt i den smukke Kirke.
Siden Christian d. lV i 1619 ombyggede Frederik d. ll´s gamle ankersmedje til kirke, har Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet.
Altertavlen og prædikestolen er skåret af samme mester, Abel Schrøder den Yngre, og begge
dele fremstår imponerende med utroligt smukke udskæringer. Den midterste del af altertavlen viste Opstandelsen, og prædikestolen støttes af to kvindefigurer. Under prædikestolen sidder Moses med Lovens Tavler.
Døbefonten er fra 1646. Fonten er af smedejern med bemalinger og forgyldninger. Døbefonten er fremstillet af Holmens smed Hans Svitzer.
Anne Lilballe fremviste de smukke messehagler som er designet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. ll.
I et sidekapel står alle sarkofagerne med kendte personer, bl.a. Tordenskjold, Niels Juel og Niels W. Gade, som var organist ved Holmens Kirke i 32 år.
Vi sluttede eftermiddagen på cafe Europa, Amagertorv med en kop kaffe og dejlige kager.
Eva Andersson
Frederiksberg 16. marts 2023
Kære medlemmer af Den Konservative Klub
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til næste arrangement i klubben,
som bliver en rundvisning i Holmans Kirke, der er en af Danmarks smukkeste og
historisk mest interessante kirker, som bl.a. gennem århundreder har været flådens
kirke, og derfor rummer gravmæler for flere af Danmarks berømte søhelte.
Udover den historiske kirkebygning bliver der også lejlighed til at se Holmens Kirkes
ret spændende nye menighedshus.
Efter rundvisningen er der mulighed for at indtage en kop kaffe og et stykke kage
på Café Europa, Amagertorv 1.
Arrangementet finder sted tirsdag den 28. marts kl. 15.00.
Pris for deltagelse i kaffen er pr. deltager kr. 125,-. Beløbet bedes betalt samtidig
med tilmelding til reg.nr. 1551 konto 6053 548. Husk at anføre navn. Selve rundvisningen koster ikke noget.
Tilmelding til Klubbens midlertidige sekretær Torsten Svensson på e-mail:
mail@lethsvensson.dk senest søndag den 26. marts kl. 19.00.
Med venlig hilsen
Nikolaj Bøgh
Formand